Aarhus Rengøringsselskab blev stiftet 2. januar 2013 af Lars Studstrup, som med en baggrund inden for restauration og storkøkkener havde oplevet vigtigheden af god hygiejne. Mange tænker, at rengøring er noget, man nemt kan klare med en spand og en klud, men skal rengøringen være effektiv og sikker, kræver det viden om kemi, materialer, overflader, bakterier, støv, infektionshygiejne, ergonomi og så videre.
Derfor har Lars igennem mange år selv været ude at gøre rent hos sine kunder og har samlet en lang, bred og dyb erfaring i at gøre ordentligt rent.
Den erfaring har han de sidste 10 år brugt på at opbygge gode relationer til sine kunder med udgangspunkt i langtidsholdbare, effektive rengøringsløsninger, der er til at stole på.
Siden er Dennis Fisker Rasmussen blevet ansat som daglig leder. Han har arbejdet med rengøring, siden han fik kørekort. Først i et mindre rengøringsselskab, siden i en række af de større rengøringsvirksomheder. Det har givet ham stor praktisk indsigt og værdifuld viden om effektiv rengøring, der tager hensyn til materialer, overflader, mennesker og miljø.
Indehaver og daglig leder
Salg og drift
Indehaver
Økonomi
Gennem alle årene har Århus Rengøringsselskab haft base i Aarhus med kundekredsen spredt ud over hele Østjylland. Det er her, vi opbygger gode tætte, relationer til vores kunder og står til ansvar for vores arbejde. For os er det vigtigt at være tæt på kunderne her i Aarhus-området.
Virksomheden er rundet af gamle dyder, og det er vi stolte af. Et ord er et ord. Ordentlighed går aldrig af mode. Grundighed og respekt sættes i højsædet.
Derfor tør vi også godt love jer tryghed og sikkerhed for, at rengøringen bliver udført i en god og ordentlig kvalitet på rette tid og sted.
Ordentlighed og respekt er ikke noget, vi kun udviser over for vores kunder. Sådan behandler vi også vores rengøringsassistenter. De er hverdagens helte, der tidligt om morgenen sørger for, at jeres virksomhed skinner til glæde for kunder og medarbejdere.
Husk, det er altid gratis at få et tilbud.